Her er dækket op til en rigtig hyggelig aften og en god musikalsk oplevelse

Her er både glade og sørgmodige sange om alt fra krig og kærlighed til natur, arbejdsliv og både heldige og uheldige begivenheder. Ind imellem krydres det hele med friske og iørefaldende instrumentalstykker, som fortrinsvis er selvkomponerede – og dermed selvfølgelig sønderjyske. Gruppen har optrådt mange steder i Sønderjylland i kirker, forsamlingshuse, folk-klubber og i forbindelse med Tønder Festivalen gennem de sidste år, så det er erfarne folkemusikere der her præsenteres.



Gruppen Marskens Guld spiller og synger nye og gamle sange og instrumentalnumre fra Tønder Marsken.

En del af sangene er af kendte forfattere, såsom Jens Rosendal, Hansigne Lorenzen, Andreas Egebjerg Jensen og Mikael Falck, og nogle sange af mindre kendte digtere fra det sønderjyske. Nogle er fra digte uden kendt melodi, hvortil gruppen har komponeret ny musik.


Nogle sange er velkendte for mange i det sønderjyske, men en stor del sange og digte er mere eller mindre glemte kulturskatte, som nu ser dagens lys igen.

Det er alle disse sange og digte vi kalder for Marskens Guld – og derfor helt naturligt også er gruppens navn.

Sangene spænder vidt i alder (1880-2014) og i indhold og klang. Til hver sang er der en lille anekdote eller historie, som fortælles og er med til at gøre sangene nærværende og man får digtenes indhold helt ind under huden. Nogle sange har et dejligt omkvæd som publikum naturligvis kan synge med på.

Marskens Guld har udgivet 4 CD’er, som er

grundlaget for gruppens repertoire, hvilket kan ses i diskografien.

Ny CD "Det nynner gennem natten" er udkommet

Kan bestilles for 125 kr på E-mail marskensguld@ marskensguld.dk


Husk postadresse og at betale med mobilpay på 61286640

OM OS

Marskens Guld består af

Maja Bogh

Sang og Guitar

Gitte Bønning Kristensen 

Sang og Harmonika

Halvor Bogh

Sang, Bouzuki, Banjo, Guitar, 2-radet harmonika og Mandolin